Else Kai Sass’ Gade 4 - Aarhus Friplejehjem Helheden
Aarhus Friplejehjem Helheden
Hjemlighed og mangfoldighed er kerneværdier på hjemmet, hvor vi forventer en bred sammensætning af mennesker med forskellige baggrunde. Hjemmet er en del af Danske Diakonhjem. Det ligger i bydelen Gellerup, som har sin helt egen stemning. Her er plads til alle, og bydelens mange mennesker har rødder i mere end 100 forskellige lande. Vi ser forskelligheden som en styrke, der beriger og udvider vores horisont.
Aarhus Friplejehjem Helheden rummer 64 plejeboliger fordelt med 16 boliger på hver etage (1. til 4. etage). Hver etage rummer også fælles spise- og dagligstuer samt fællesaltaner. Stueetagen har eget produktionskøkken, der sørger for hjemmelavet mad til beboerne. I stueetagen er også hjemmets store samlingssal, som danner rammen om forskellige aktiviteter, som vil afspejle den mangfoldighed, der er blandt hjemmets beboere. I stueplanen holder også Salonen med frisør til. Desuden har vi en gæstebolig, som kan lejes til overnatning af pårørende. I midten af det hele har vi en stor fælles gårdhave.
Aarhus Friplejehjem Helheden ligger centralt og tæt på Ringvej Syd i Aarhus med udsigt ud over byen fra de øverste etager, og der er kort afstand til naturskønne områder som Brabrand Sø, Aarslev Engsø og Hasle Bakker.
Har du spørgsmål om Aarhus Friplejehjem Helheden – bolig, indflytning eller andet – så tøv ikke med at kontakte os. Ønsker du eller en af dine pårørende en plads på hjemmet, så kontakt os for at blive skrevet op på vores venteliste.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Fakta
Adresse: Else Kai Sass’ Gade 4, 8220 Brabrand
Telefon: 76 43 54 00
E-mail: aarhushelheden@diakon.dk
Hjemmeside: https://www.aarhusfriplejehjem-helheden.dk/
Antal boliger: 64 plejeboliger (1-værelsesboliger – eget badeværelse og vaskemaskine)
Internet: Ja
TV-pakke: Ja
Mad: Al mad laves på hjemmet
Fælles vaskeri: Ja
Fælles terrasser/altaner: Ja
Fælles gårdhave: Ja
Dagligvarer: 500 m.
Off. transport: Til døren.